Privatlivs- og cookiepolitik
for Heyfunding ApS, CVR-nr. 39440016, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, Danmark, e-mailadresse: info@heyfunding.dk (herefter ”Heyfunding” eller ”vi”). Ord og udtryk med stort begyndelsesbogstav, der ikke er defineret i nærværende Privatlivs- og Cookiepolitik har den betydning, der fremgår af Heyfundings ”Vilkår og betingelser”.
Nærværende Privatlivs- og Cookiepolitik forklarer Heyfundings praksis vedrørende indsamling og brug af bestemte oplysninger, herunder dine personoplysninger, når vi stiller Tjenesten til din rådighed. Formålet med Privatlivs- og Cookiepolitikken er at informere dig om vores behandling af dine personoplysninger og sikre dig, at dine personoplysninger behandles med respekt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Heyfunding indsamler digitale oplysninger om Brugernes færden på Heyfundings hjemmeside og Tjenester. Det sker eksempelvis, når du tilmelder dig som abonnent på vores nyhedsbrev, kontakter vores kundeservice, svarer på en markedsundersøgelse eller opretter en konto. De brugerstamdata, Heyfunding indsamler, er fx dit navn og/eller brugernavn, e-mailadresse og telefonnummer. Der registreres ingen data, der kan benyttes til at identificere dig som person uden dit samtykke.
Heyfunding indsamler desuden oplysninger til trafikmåling og statistik via vores egne eller tredjeparters cookies og lignende sporingsteknologier, der kan spore din brugeradfærd, aktiviteter, valg, anvendt it-udstyr, mv., når du anvender Heyfundings hjemmeside eller Tjenester. Ved anvendelse af Heyfundings hjemmeside og Tjenester giver du samtidig samtykke til, at der gemmes cookies på dit it-udstyr. Oplysningerne, der bliver indsamlet, er anonyme og kan ikke bruges til at identificere Brugernes identitet. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at slette de gemte cookies og undlade at anvende Heyfundings hjemmeside og Tjenester igen.
Du kan altid føle dig tryg, når du deler dine personoplysninger med Heyfunding. Vi har truffet tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang, brug, ændring og sletning. Heyfunding gemmer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til formålet med behandlingen. Ingen persondata bliver videregivet eller solgt til tredjeparter.